Anmeldelse: Cecilie tester headbandet Muse

Headbandet Muse har været på markedet i nogle år men er ikke særlig kendt i Danmark. Cecilie Darling har testet bandet, der bruges til meditation og stress-kontrol.

Cecilie Helm Darling er medlem af TechTruster teamet og selvstændig journalist i Helm Media. Hun har dyrket meditation i perioder siden 1990’erne.

“I starten var jeg skeptisk, men da jeg hørte, at  Muse var populær i USA og Canada, besluttede jeg mig for at give det en chance,” siger hun.

Foto af Cecilie
Cecilie har i perioder dyrket meditation og har testet Muse for TechTruster. Foto: TechTruster

Trods begynder-vanskeligheder bestod headbandet testen og fik en positiv anmeldelse.

Her er Cecilies erfaringer fra seancerne med Muse.

Se video om canadiske brandmænd, der bruger Muse
 

De første skridt:

“Det er ret nemt at pakke Muse ud af kassen og også uden problemer at komme igennem opsætningen. Appen lå øverst i App store og var nem at hente ned. Til gengæld var det lidt svært at sætte headbandet rigtigt. Jeg fik op til tre-fire afbrydelser i en tre minutters meditationssession, fordi forbindelsen til headbandet blev afbrudt.

Men jeg havde heller ikke fjernet makeup fra min pande med en våd klud inden, som det blev anbefalet, og jeg vædede heller ikke sensorerne inde i headbandet med vand, som anbefalet. Så jeg måtte trykke lidt på det for at få det til at sidde tæt på min hovedfacon.”


 Fitbit smartwatch giver dig data om stress

Hvad fungerer?

“Det er en rigtig fed app med forskellige trin og motiverende råd før og efter hver session. Du kan sætte lydstyrke på forskellige lydelementer i appen: Den kvindelige stemme, der guider dig igennem forløbene og hver type af de forskellige baggrundslyde. De detaljerede målresultater er godt for alle os, der kan lide at måle vores resultater i detaljen, ligesom på Endomondo.
 

Muligheden for at dele resultater kan også motivere til at holde den anbefalede, daglige dosis på tre minutters meditation.

Også godt, at man kan downloade andre lyde, f ex ørken og regnskov udover strand, som man starter med.”

Hvad fungerer ikke?

“Det ville være rart, hvis bandet ikke var så sårbart i forhold til at miste forbindelsen. Det virker også som om, at det hurtigt løber tør for strøm, og da jeg brugte det første gang, tog det ret lang tid at lade det op.”
 

Har jeg mærket resultater?

“Jeg var bedst i 3. og 4. meditation, men jeg blev overrasket over, at jeg havde klaret mig bedre i nogle sessioner, end jeg havde troet.

En enkelt gang fik jeg et mega hjerne-energi boost cirka 15 minutter efter, at jeg stoppede meditationen.

Jeg følte mig som en klar, hård krystal i hjernen! Og havde det stadig sådan næste morgen. Men nu tog jeg også cirka 10 lektioner/meditationssessioner, fordi jeg var nysgerrig efter at prøve, hvad næste lektion gik ud på.
 

Det, med at lave mere uvejr, jo mere ufokuseret du er, og belønne fokus med stilhed og fuglefløjt, er effektiv. Men nogle gange synes jeg, at jeg var fokuseret, uden at Muse synes, at jeg var det, så det var lidt forvirrende. Men Muse ved sikkert bedst. Den bruger en til to minutter på at måle hjernebølgernes aktivitet, før hver nye session går i gang.”

Ville jeg bruge Muse fremover?

“Ja! Jeg var ked af at aflevere det efter testen.”


Sådan fungerer Muse:

Headbandet er forsynet med syv sensorer, som sidder på indersiden af bandet.  De måler hjernens aktivitet og sender data videre til en app på en smartphone. Ved starten af en session kalibrerer Muse aktiviteten for at tage et slags snapshot af hjernens aktivitet.

Sådan foregår en session:

En stemme guider dig igennem en session med beroligende lyde, der skal få din hjerne i ro. Jo bedre du bliver til at fokusere, jo flere point får du.
Muse fungerer bedst med høretelefoner.

Redigeret 04122020
Redigeret 12052021

Translate