Skip to main content
Polar A 370 test

Anmeldelse: Fitness tracker Polar til hverdag og fest

Wearables til selvmåling er en top 3 fitness trend. Der findes et utal af trackere i mange prisklasser og kvaliteter og selv de basale har vist sig at motivere og fremme aktivitet og sundhed, skriver fitness-eksperten Marina Aagaard i denne test af pulsuret Polar A370.

 

I 2015 lancerede Polar sin første håndledsbårne pulsmåler A360. Siden kom A370 til og i de seneste par måneder har jeg testet den. Det skulle egentlig bare have været en kortvarig test. Jeg er vant til at bruge et ‘rigtigt’ topmodel pulsur og havde ikke de store forventninger til en tracker uden pulsbælte.
Men jeg blev overrasket.


 

2polar

 

Udpakning, opladning og synkronisering

Heldigvis går oplivningsprocessen ret nemt. Bare udpakning, opladning og så parring med Polar Flow programmet, en app på telefon og pc. Det fungerer; sensorer lyser og der er liv i displayet. Ingen bøvl!

 

 

3polar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A370 har en optisk sensor som måler hvert 5. sekund i løbet af dagen eller hvert eneste sekund under træning.

Design og brug

A370 fås med remme i flere farver, så man kan skifte look. Jeg valgte sort; passer med 90 % af mit (trænings)tøj. En smart ny design detalje er en dobbelt gummiring til at holde remmen. Man skal lige have nørklet remmen igennem, men så sidder den også godt fast – ligesom uret. Jeg har et lille håndled, men heldigvis passer remmen (huller) helt perfekt.

12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fitness trackeren, er sammenlignet med mine tidligere pulsure meget mindre og mere elegant og strømlinet, så det kan bruges til både træning, hverdag og fest. Faktisk er det nærmest groet fast på min arm; ikke helt så fast som hos gadget og quantified self (selvmåling) fans, der bærer trackere døgnet rundt, men langt mere end forventet.

 

I øvrigt er trackeren ikke helt så lille som nogle af de andre fitness trackere, der findes på markedet, til gengæld er det dejligt med et lidt større (og alligevel ret lille), mere læsbart display.

 

 

15

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En stor fordel ved en fitnesstracker som denne er, at den ikke bare måler aktiviteten, men også inaktiviteten. Og kommer man til at sidde eller stå stille for længe, får man en ‘strike’ (en advarselstrekant i sin træningslog) og besked: En diskret vibration og “It’s time to move!” tekst.


I øvrigt taler Polar ure de fleste sprog, så man kan selv indstille, hvilket man ønsker. Selvom jeg er dansk-finsk, har jeg valgt engelsk som standard på trackeren, fordi jeg også skriver bøger og artikler på engelsk.

 

Træning med A370

Let, funktionelt, virksomt og masser af data. Eneste anke er, at displayet hurtigt ‘går i sort’ for at spare strøm, så med mindre man ryster armen (af og til let, andre gange hårdt) eller trykker, vises ur eller tracking ikke. Senere fandt jeg ud af, at trykker man længe nok på display under træning, forbliver visningen der; en klar fordel.

 

Bortset fra om natten har jeg brugt Polar trackeren næsten hver dag og hele dagen – undtagen hvis jeg ind imellem glemmer den, når den fx sidder til opladning eller hvis jeg har et andet ur på fx et analogt under foredrag.

Min træning foregår både som kontinuerlig træning, jævnt løb, eller fartleg, løb i skoven (eller fitness dans) eller ret systematisk intervaltræning, selvom trappeløb kan godt dræne og ødelægge rytmen, så kurver bliver ujævne. Her skovløbetur, udendørs trappeløb på 121 trin, 17 ture, og indendørs trappeløb, 318 trin, 7 ture.

 

6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pulsen kan godt komme højt op under kredsløbstræningsaktiviteter, det kan være hårdt; så er et pulsur, i dette tilfælde en fitness tracker, en næsten uundværlig træningsmakker. Det er virkelig opmuntrende at kunne holde øje med intervaltider og pulszoner.

 

 

8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

39% maksimum træning? Et Tabata intervalløb på løbebånd! Hvad skyldes de lave målinger så? Sandsynligvis de 10 minutters opvarmning, før min all-out indsats …

 

22

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pulsen kan også komme godt ned under 100 slag i minuttet under mobility, strækøvelser som både kan være statiske og dynamiske, eller endnu lavere ned under yoga.
 

Dagens aktivitet og data på pc

Til daglig kigger jeg mest bare lige på trackeren for at se hvordan daglig aktivitet og daglig træning fordeler sig. Ind imellem ser jeg nærmere på tal og kurver på min mobil eller især pc, hvordan træningen og aktiviteten fordeler sig.

 

Det er uhyre interessant og lærerigt og man kan godt forstå, at man næsten kan blive slave af selvmåling, quantified self. Den seneste har underligt nok ingen pulskurve på, men ellers er der stabile pulsmålinger i løbet af hele døgnet … undtagen, når uret periodisk afmonteres.

 

 

søvn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Normalt sover jeg igennem om natten, 6-7 timer, derfor føler jeg ikke behov for at måle min søvn … og da slet ikke når jeg får en dårlig måling på kun ca. 4 timer, som det skete mindst tre gange i løbet af de gange, hvor jeg testede trackeren om natten.


Men denne søvnmåling faktisk så illustrativ (vist venstre side på kurve med en måne), at jeg har lyst til at gøre det igen og måske mere regelmæssigt.

 

Daglig aktivitet og grafik på mobil

12

Fantastisk. Først gang det sker bliver jeg overrasket (og glad). Når man har opfyldt dagens aktivitetsmål, kommer der en lille visuel ‘trommehvirvel’ af blå prikker, som afsluttes beskeden “You’ve reached your goal”, altså 100 % i forhold til det, man oprindeligt tastede ind som mål (ikke nøjagtigt, men skønsmæssigt, man fortæller blandt andet hvor aktiv man er).

 

Man bestemmer altså selv, hvor man sætter overliggeren!
Til sidst på dagen får man dagens total i % og desuden kan man se en oversigt over alle tal på ur.
Skal det være endnu mere udførligt kan man se på mobil eller pc.

 

skærm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksempler på grafik på telefonen: Utroligt flot lavet og med klar og tydelig besked om aktivitet og inaktivitet.
Men hvordan kan man træne ½ time og flytte sig 0,00 km?
Jo, det kan man jo hvis man træner trappetræning eller på cardioudstyr …

 


Test resultat:

En meget elegant og funktionel fitnesstracker, der kan anvendes til mange forskellige aktiviteter. Anbefalet til de fleste motionister.
Uventet mange informationer, detaljerede oplysninger og informative, motiverende grafer.
Nørder kan finde en mere detaljeret gennemgang af funktioner og sammenligning med andre trackere: DCRainmaker.

Fordele:

+ Komplet koncept med udførlige data for hele døgnet og flot overskuelig grafik
+ Både søvn hvilepuls, dag hvilepuls og løbende pulsmåling
+ Præcis og stabil performance
+ Smart design, velsiddende letvægts-ur og tracker
+ Meget nemt at betjene
+ Kæmpe fordel med en tracker med (god) pulsmåling, så man ikke skal huske/finde/bære pulsbælte
+ Polar Flow program giver utallige muligheder for programdesign og inspiration fra andre

Begrænsninger:

÷ GPS ikke indbygget (men kan fås ved brug af mobil (app))
÷ Kort batteri levetid (3-4 dage)
÷ Viser ikke etager som visse andre trackere og iPhone sundhedsapp’en
÷ Viser ikke ur hele tiden (slukker display, bliver sort, for at spare strøm)
÷ Under søvn/om natten kan ur lyse op, hvis arm bevæges for meget (et mindre problem)


DC Rainmaker Test A370 (flere specifikationer, installering, præcision, sammenligninger).

Polar.com

Marina Aagaards blog