Skip to main content
Debat om sundhedsdata på Greve Gymnasium

Fedmeforsker ser potentiale i smartphones og wearables

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) interviewes af DR2 studievært Nynne Bjerre Christensen på Greve Gymnasium. Foto: TechTruster

Professor Bente Stallknecht fra Københavns Universitet ser positivt på de muligheder, som sensorteknologi rummer for forskere og brugere. Men hun stod ret alene med sin holdning i en debat om brug af sundhedsdata, som fandt sted på Greve Gymnasium torsdag.
 

Næsten halvdelen af den danske befolkning nu overvægtig, og i nogle aldersgrupper har op mod 70 procent af mændene for mange kilo at slæbe rundt på.
 

Stigende problemer med fedme og overvægt i Danmark og internationalt var udgangspunktet for et oplæg fra professor Bente Stallknecht, Københavns Universitet, der forsker i sammenhængen mellem aktivitet og fedme.
 

Læs også: Gymnasieelever diskuterer data fra wearable tech
 

Hun ser et stort potentiale i, at forskere kan bruge smartphones og wearables til at undersøge, hvordan man kan forebygge overvægt.
 

Det handler om at kunne måle ubalancen mellem det, vi spiser, og det vi forbrænder, sagde hun i et oplæg, som blev streamet til ti gymnasier landet over.
 

Bente Stallknecht har i sin seneste forskning brugt smartphones og aktivitetstrackere til at indsamle data, som kan være med til at tegne et billede af, hvordan overvægt kan bekæmpes. Og der er her, de nye sensorteknologier har vist sig værdifulde.
 

"Det smarte ved mobiltelefoner og wearables er, at folk har dem på sig 24/7, og at de derfor giver langt mere præcise resultater, end hvis vi f ex bruger spørgeskemaer eller observerer folk periodisk," sagde hun.

Læs også: Fitnessarmbånd bliver fast tilbud til overvægtige børn
 

Bente Stallknecht pegede på, at wearables også kan bruges som et redskab af den enkelte forbruger til at opnå vægttab og forbedre sundheden.
 

Som motionsforsker synes jeg, at det ville være fantastisk at bruge wearables til at forebygge sygdomme, sagde hun.

Skræmme-eksempel

Flere af de øvrige oplægsholdere var mere skeptiske, når det gjaldt indsamling af sundhedsdata. Casper Wichmann, koordinator i tænketanken ThinkChina, gav et skræmmeeksempel på, hvordan persondata kan bruges til at overvåge og placere borgerne i forskellige sociale kategorier alt efter, hvad data viser om deres adfærd på nettet.

 

775 mio kinesere er på nettet fortrinvis via deres smartphone, og de bruger det kinesiske svar på Messenger, WeChat, til alle former for transaktioner. Kineserne kommunikerer, handler, går i banken, bestiller tid hos lægen på Wechat.

Nu arbejder den kinesiske stat med at indføre en Social Credit Score, som inden 2020 skal hente data om den enkelte kineser fra alle disse transaktioner, fortalte han.

Stærkt bekymret

Signild Valalgårda, professor og medlem af Det Etiske Råd, var stærkt bekymret over at data fra apps og telefoner kan bruges af forsikringsselskaber, politiske partier og virksomheder.


Hvis man vil vide, hvor vi står politisk og kende vore økonomi, kan man ret hurtigt finde ud af det. Vores adfærd på nettet afslører vores seksuelle præferencer, religion, motionsvaner, sovemønstre og sindsstemning. Undersøgelse viser, at man kan afsløre, hvordan vi har det, ved at måle, hvor hurtigt vi skriver på telefonen, sagde hun.

Svært farvand

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) pegede på, at Danmark har et af de bedste registre i verden for data om sygdomme og sundhed, og at disse data kan bidrage til forskning og innovation.

"Data kan identificere, hvordan vi helbreder kræft og livsstilssygdomme. Jeg deler betænkelighederne men håber ikke, at vi bliver så teknologiforskrækkede, at vi fravælger mulighederne.

Data er virkelighed, de enorme fordele er virkelighed og det samme er farerne. Vi må stole på, at vores institutioner repræsenterer folket og forsøger at navigere i dette svære farvand," sagde han.

Det Etiske Råd stod bag debat-arrangementet, som var et led i Forskningens Døgn.