Skip to main content

Ionic viser sig frem på IFA

Fitbits nye smartwatch Ionic blev lanceret lige op til  IFA i Berlin og har sin officielle debut på messen. TechTruster bad Fitbit om en hurtig tur gennem de vigtigste features. Kig med på videoen!


Med den nye wearable tager Fitbit konkurrencen op med Apple Watch og Samsungs Gear-serie.

Ionic kommer på markedet til oktober 2017 sammen med et nyt univers af apps, der fokuserer på sundhed, fitness og afslapning. Programmet Guided Breathing, guidede åndedrag, tilbyder f ex coaching i at finde ro i hverdagen, baseret på brugerens hjerterytme-data. Samtidig lancerer Fitbit sit første sæt trådløse høretelefoner, Fitbit Flyer.

Fem mia nætter

Fitbit har øjnene rettet mod det nye marked indenfor sundhedssektoren, fremgik det af præsentationen fra medstifteren af Fitbit, CEO James Park, på IFA messen fredag.
 

"Fitbit vil med baggrund i data fra fem mia bruger-nætter forske i, om vores wearables kan bruges til at kortlægge lidelsen søvn-apnø," sagde James Park.
 

Søvnapnø betyder vejrtrækningspauser under søvnen. Pga. den dårlige søvn er man træt og uoplagt i dagtiden, og det kan ud over arbejdsevne og familieliv. Lidelsen diagnosticeres i dag gennem en kompliceret undersøgelse i et søvn laboratorium. (kilde: sundhed.dk).
 

Brug af hjertedata

Også data fra Fitbits PurePulse hjerte-rytme sensor, som er opgraderet i den nye Ionic, kan med tiden måske anvendes indenfor forebyggelse af hjertelidelser, mener Fitbit. På IFA viste Fitbit en video-case om en amerikansk bruger, som angiveligt var nået til læge i tide, fordi han selv studsede over alarmerende høje udsving i hjerterytme- grafen på hans Fitbit app.
 

TectTruster tester i løbet af nogle uger det nye Ionic smartwatch og følger med i udviklingen af de mange sundheds- og coachingprogrammer, som følger med uret.

 

  • Dansk pris for Fitbit Ionic: DKK 2.699. Uret fås i farverne orange, sølv og grå.
  • Dansk pris for høretelefonerne Fitbit Flyer: DKK 814.