Skip to main content
Børn bruger wearables til vægttab

Børn bruger tracker til at tabe kilo

Mariagerfjord kommune har tilbudt 90 overvægtige børn at bruge Garmin-aktivitetsmålere. Nu inviterer kommunen til konference for at fortælle om de gode resultater.

 

Konferencen finder sted tirsdag d. 13. juni kl 9.30 - 15.30 I Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro. Den henvender sig til alle der arbejder med  børn og aktivitet.

 

Projektet startede med, at 47 børn mellem 8-16 år fik tilbudt et fitness-ur i forbindelse med projekt ”Så letter vi” i Mariagerfjord kommune.

 

Børnene skulle bruge uret til selv at registrere, om de fik gået de 12.000 skridt om dagen, som var målet. Nu er projektet udvidet til 90 børn.

 

Stinne Pauls fra Sundhedscenter Hadsund står med sundhedsvejleder Anders Ring bag wearables-projektet.

 

"Vi ledte efter tilbud, som kunne skabe fokus på hverdagsaktivitet for børn, der måske ikke er så meget til fodbold og anden hold-sport men hellere vil være aktive på egen hånd," fortæller hun.

 

Cool faktor

 

Børnene har oplevet, at uret har gjort dem 'cool'  i klassen. Uret fortæller med et rødt blink, hvis man har siddet inaktiv for længe.

 

"En pige fortalte, at hun havde fået hele klassen til at rejse sig når uret blinkede rødt. I flere familier har forældrene købt et ur til sig selv – og i en enkelt tilfælde også bedstemor," fortæller Stine Pauls.

 

HAR DU ERFARING MED AT BRUGE TRACKERS TIL VÆGTKONTOL? FORTÆL OM DET I  KOMMENTARFELTET.