Fem bærbare nyheder fra CES

CES blev afviklet virtuelt i år. Derfor var der færre lanceringer end normalt. Her er fem af de wearables, der fik opmærksomhed.

Razer Hazel Mask
Foto: Razer

Mange tusinde kvadratmeter udstillingshaller på CES messen er – når der ikke er pandemi – fyldt med tech i alle størrelser og former: Biler, droner, køleskabe, robotter, fotoudstyr, computere, hi-fi og selvfølgelig wearables.

Montrerne plejer at være proppet med smartwatches, fitnesstrackere, smarte briller og smykker. I år er kategorien – selvfølgelig – udvidet med en intelligent ansigtsmaske.

I 2021 har gæster, oplægsholdere og producenter gået på messe hjemme bag hver deres skærm. Nogle af de større spillere som f ex Garmin sportsure har slet ikke deltaget. Men en række wearables virksomheder har traditionen tro brugt CES til at lancere opdaterede versioner af eksisterende produkter og helt nye former for wearables.

1. Razer masken

Foto: Razer

Til de nye i klassen hører den smarte maske Razer Hazel, der foreløbig kun er en prototype. Tanken er, at den skal kunne beskytte bæreren mod luftbårne vira og forurening.

Med indlagt lys ligner den – ud fra fotomaterialet – noget fra en space-film. Men måske er der en ide i en genopladelig, bæredygtig maske, der bliver desinficeret, mens den lader op. Hazel er først og fremmest designet til gamere. Den er ikke på markedet endnu.

Læs om Razer Hazel her

2. Billige modeller

Værd at lægge mærke til er også nye wearables, som konkurrerer med de etablerede brands på prisen.

Letsfit smartwatch
Foto: Letsfit

TechTruster har allerede nævnt smartwatchet Letsfit, der med en pris på DKK 250 kroner og en del avancerede features vil være attraktiv for nye brugere, der måske bare vil teste, om wearables er noget for dem.

Wearable i den billige ende lanceret på CES

En anden betalelig model er Amazfit smartwatches fra den kinesiske producent Huami, der i øjeblikket sender en kaskade af wearables på markedet. Det kan være temmelig uoverskueligt at finde rundt i alle versionerne, men de to smartwatches, der blev lanceret på CES, har produktnumrene GTS 2e and GTR 2e.

For godt DKK 1000 får man features som SpO2, stress indikator, avanceret søvn monitorering, 90 sports indstillinger og GPS. Amazfit forhandles i Danmark.

3. Hybrid ur i dansk design

For nogle år siden overtog den amerikanske urproducent Fossil det danske Skagen Ure. Siden er Skagen udkommet som et såkaldt hybrid-ur i flere udgaver. Hybridure kombinerer klassisk urdesign med med digitale features fra fitnesstrackere. Den seneste udgave, Skagen Jorn Hybrid, blev præsenteret på CES og berømmet for sit stilrene design.

Foto: Skagen

Sammen med det danske design får man smartwatch- features som to ugers batterilevetid og hurtig opladning, hvilket giver dig 80 procent opladning på bare 50 minutter.

Med i pakken er en pulsmåler, søvnsporing og trinoptælling, og den har funktioner med automatisk sporing af træningsresultater. Du kan også bruge tilsluttet GPS fra en parret smartphone.

4. Smart brille til erhvervsbrug

ThinkReality A3 hedder en smartbrille fra Lenovo, der blev lanceret på CES.

Brillen kan kobles til en pc eller til udvalgte Motorola-smartphones via et USB-C-kabel, afhængigt af om man sidder ved et skrivebord eller står på et fabriksgulv.

Lenovo smarte briller
Foto: Lenovo

Den smarte brille retter sig ikke mod private brugere men ansatte i virksomheder og organisationer, der kan have gavn af en virtuel støtte til at løse forskellige arbejdsopgaver. Vi har skrevet om brillen her:

Lenovo lancerer smart brille på CES

5. Glucosemåling for diabetikere

Foto: Quantum

Det er altid med forbehold, at man skriver om wearables til ikke-invasiv glucosemåling, fordi der er så store håb knyttet til denne type device hos alle diabetikere og pårørende.

For tænk hvis diabetespatienter en dag kan slippe for de evindelige nåle og prik. På CES stillede den japanske startup Quantum Operation op med en monitor, der angiveligt bruger “patenteret spektrumfølingsteknologi” til at måle blodsukker via håndleddet.

Ud over diabetikere får wearablen – hvis den vel og mærke viser sig at kunne levere, hvad den lover – også betydning for læger, da det kan hjælpe dem med at overvåge patienter eksternt, især hvis de bor i landdistrikterne eller ikke er i stand til at rejse ofte.

Men et egentligt salg af denne wearable ligger mange måneder ud i fremtiden. Som før kan det viser sig vanskeligt at opnå de rigtige resultater. Vi krydser fingre.

Læs om Quantom Operations glucosemåler her

Oversæt