Forsker får støtte til femtech-projekt i Kenya

Ph.d.-studerende Sarah Seddig skal følge virksomheder i Kenya, der udvikler teknologi for kvinder. Femtech-projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Kvinderne er trådt ind på tech-scenen i Afrika . Foto af heylagostechie on Unsplash

Sarah Seddigs ph.d.-projekt udforsker teknologi, der er designet til at forbedre kvinders seksuelle og reproduktive sundhed i udviklingslande.

Hun skal gennemføre etnografisk feltarbejde blandt femtech-virksomheder, der ledes af kvinder i Kenyas “Silicon Savannah”.

Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond med DKK 2.591.996.

Femtech: Vejen frem for kvinders sundhed

Potentiale i wearables

Projektet undersøger potentialer og konsekvenser ved smartphone-apps, kropsbåren teknologi (wearables) og diagnosticeringsudstyr, som tilbyder kvinderne let tilgængelige muligheder for at træffe velinformerede valg om sundhed.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i den nye kvindecentrerede tech-udvikling på fremtidens vækstmarkeder.

Projektet hedder “Bodies of Data. The Power of Female Technology in Sexual and Reproductive Health in Kenya’s ‘Silicon Savannah”.

Adgang til viden

Femtech-området spås en stor fremtid i lande, hvor kvinder mangler adgang til basal viden om kvinders krop og sundhed.

Unicef har f ex udviklet en app til menstruationstracking, som bliver testet i Mongoliet og Indonesien.

Opdateret 01.06.2021

Translate »