Hvad er en wearable?

Wearables kan være smartwatches, fitnessure, fingerringe eller intelligente briller. Her får du syv svar på, hvad man kan bruge dem til, og hvordan de virker.
Wearable til søvn
Foto: Fitbit

1. Hvad forstår man ved en wearable?

Wearables er bærbar tech, der kan sidde overalt på kroppen. De kan være smartwatches, fitnessarmbånd og sportsure, smarte ringe og intelligente briller. En skridttæller kan lægges i lommen, og en hearable i øret kan både være en bærbar lydkilde og et høreapparat. En dansk producent har udviklet en wearable til elite-løbere, der sidder på maven. Der findes wearables som kan opereres ind under huden eller sættes på huden som tatoveringer. En af de seneste versioner er corona-halskæden, der advarer dig, hvis du fører hånden op for at røre dit ansigt…

2. Hvad kan en wearable?

En wearable er en lille intelligent måleapparat, der opfanger forskellige signaler fra din krop ved hjælp af sensorer og elektroder. Nærmest dag for dag udvikles der nye features, der registrerer kroppens funktioner. De første fitnessure og smartwatches var designet til udelukkende at opsamle data fra sports- og idrætsaktiviteter. Men de senere år er producenterne begyndt at spore sig mere og mere ind på det, der hedder medicinske wearables. En moderne wearable kan nærmest virke som en bærbar lægekonsultation.

3. Hvordan fungerer en wearable?

Wearables er forsynet med sensorer, der typisk sidder bag på f ex smartwatchet og fitnessuret eller inden i en fingerring. De indsamler kontinuerligt informationer om din krops funktioner, hvad enten du sover eller er fysisk aktiv. Sensorerne er udviklet til at opsamle en lang række forskellige biometriske data. Producenterne optimerer dem løbende til at måle mere præcist blandt andet for at dem godkendt hos nationale sundhedsmyndigheder som medicinske devices.

Sensorerne på et helt almindeligt smartwatch eller fitnessur registrerer blandt andet

  • hjerterytme (puls)
  • antal skridt
  • søvnkvalitet og længde
  • træningstid og træningstype
  • gå, løbe, cykel eller svømmerute (hvis wearablen har GPS)

Nyere devices går mere og mere ind i medicinske målinger og registrerer blandt andet

I forbindelse med corona-pandemien har det vist sig, at data fra wearables tidligt kan afsløre, om man er smittet med Covid-19.

4. Hvem bruger wearables?

For 10-15 å siden var smartwatches og fitnessure mest interessante for aktive idrætsudøvere og elite sportsfolk.

I dag sidder der en wearable på håndleddet hos folk i alle aldersgrupper. De bruges af mennesker, der vil holde sig i form, tjekke om de får rørt sig nok og måle deres søvnkvalitet. Der er stadig en overvægt af yngre brugere, men også mange seniorer er begyndt at interessere for teknologien.

Nye brugergrupper er også mennesker med kroniske lidelser som diabetes, for højt blodtryk, epilepsi og søvnapnø.

Mange investerer også i wearables for at kunne forebygge stress. Flere og flere devices har mindfulness- og meditationsprogrammer og kan opfange signaler fra kroppen, der afslører tegn på et hektisk arbejdsliv og en presset hverdag.

I 2019 var det 10 procent af danskerne, der havde en wearable, mens hver 5. amerikaner har investeret i en eller flere bærbare devices.

5. Hvad er forskellen på et smartwatch og en fitnesstracker?

Et smartwatch ligner – som navnet siger – et traditionelt ur med en rund eller firkantet urskive, mens et fitnessur er et armbånd, der sidder på håndleddet. I de senere år er de to typer af wearables smeltet mere og mere sammen. Forskellen ligger først og fremmest i de features, som de to devices tilbyder.

Helt overordnet har et smartwatch de samme funktioner som et standard fitness-ur, f ex skridttælling, pulsmåling og søvnmåling. Men det smarte urs større display kan samtidig fungere mere som en forlængelse af en smartphone og tilbyde notifikationer om beskeder og telefonopkald. I nogle tilfælde giver en indbygget mikrofon mulighed for at besvare opkaldet.

Smartwatchet kan vise træningsvideoer på skærmen, og man kan betale med dem via Bluetooth, hvis ens bank har indgået aftale med udbyderen.

  • Fordele ved smartwatch: Større uafhængighed af telefonen, flere funktioner og ofte mere præcise målinger
  • Fordele ved fitness-ure: Længere batterilevetid, lettere og mere håndterbar wearable, lavere pris.

6. Hvordan aflæser jeg data fra min wearable?

Data fra wearables sendes videre til en app på din smartphone. Appen viser dine resultater med grafer og oversigter.

På et avanceret sportsur vil du kunne se alt fra en VO2-måling (din maksimale iltoptagelse) til, hvor mange timer du har brugt på at hvile på en hjælpestation under din krævende bjergrute.

Selv på et billigt smartwatch eller fitnessur får du nu avancerede målinger af hvor godt brugerens krop absorberer ilt (SpO2) foruden af søvn, puls og skridt.

Sådan kan det f ex se ud, når du aflæser dine data om søvn, aktivitet, forbrændte kalorier og puls.

7. Hvordan er mine data beskyttet mod misbrug?

Selvom om borgerne i EU er omfattet af en restriktiv lovgivning om beskyttelse af private data, er det reelt svært at vide, hvor data fra wearables ender henne.

Læs Etisk Råds udtalelse om etik og sundhedsdata

Alle producenter har omfattende datasikkerheds dokumenter, der nøje opregninger, hvordan de håndterer data. Dem møder du typisk, når du installerer appen eller på produktets hjemmeside.

Normalt vil producenten skrive, at data er fuldstændige anonyme og ikke kan føres tilbage til dig som person. Til gengæld forbeholder virksomhederne sig ret til at udnytte informationen på forskellige måder. Først og fremmest bruges data til at kunne give dig oversigter i appen, til at forbedre produktet og give dig forslag til, hvordan du kan optimere dine resultater.

Data bruges også som led i marketing og markedsundersøgelser og i forbindelse med forskningsprojekter især om medicinske funktioner.

Du kan beskytte dig selv ved at oprettet en profil i et fiktivt navn og en mailadresse, der ikke afslører dit navn.

Men hvis du f ex skal have glæde af wearablens udregninger af din kondition i forhold til alder, er du nødt til at angive en nogenlunde præcis fødselsdato.

Her er et eksempel på en Privacy Policy fra en producent

Mange it-eksperter er kritiske over producenternes høst af sundhedsdata. Brugerne deler sig som regel i to grupper:

  • de skeptiske, der er urolige over hvad deres sundhedsdata kan bruges til, og som derfor er forbeholden overfor teknologien
  • dem, der synes, at wearablen giver dem så megen værdi, at en “tradeoff” med data for at benytte en gratis tjeneste er acceptabel.