Kvinder med endometriose får app på recept

I Tyskland får kvinder med sygdommen endometriose nu dækket udgifterne til Endo-App, som guider brugeren igennem en digital behandling. Målet er bedre livskvalitet.

Endo-App
Foto: Endo-App

Endo-App er udviklet af eksperter og endometriosepatienter. Målet med den er at forbedre patienternes livskvalitet og gøre det lettere for dem at håndtere sygdommen.

Appen er udviklet af den tyske læge Nadine Rohloff. Foto: Endo-App

Virksomheden Endo Health står bag den digitale sundhedsapplikation, som kan downloades på Google Play og i Apple App Store.

Stifteren af Endo Health er den tyske læge og iværksætter, dr. med. Nadine Rohloff.

Endometriose er en kronisk, inflammatorisk sygdom, som anslås at ramme mere end 170 millioner kvinder og transpersoner verden over.

Femtech fokuserer på den oversete sygdom endometriose

Brugere af appen får blandt andet en oversigt over deres sygehistorie og en symptomdagbog, som er skræddersyet til endometriose.

Derudover giver den øvelser og vejledning i, hvordan man bedre kan håndtere sin sygdom. Indholdet omfatter fysioterapi, ernæringsrådgivning, psykologi, yoga og mindfulness.

Fysioterapi og yoga

Endo-App
Foto: Endo-App

Gennem appen får endometrioseramte får mulighed for direkte at sammenkoble påvirkningsfaktorer som ernæring, sport, arbejde osv. til deres symptomer.

Ved hjælp af appen lærer patienterne at forbedre deres kontrol over sygdommen og kan dermed lindre eller undgå deres kroniske smerter.

Endo-App har en omfattende datasikkerhedserklæring. Læs den her (tysk)

Pilotstudie viser forbedringer

I et tolv uger langt, randomiseret, kontrolleret pilotstudie med 122 personer ramt af endometriose, blev der observeret betydelige forbedringer i livskvalitet efter blot fire uger.

Livskvaliteten fortsatte med at blive bedre indtil sidste måling efter tolv uger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Endo-App.

Hver tiende kvinde lider af endometriose. Sygdommen betyder, at der vokser celler svarende til dem i livmoderslimhinden på steder, hvor de ikke hører hjemme, fx på æggestokkene, på bækkenvæggene, på mellemgulvet eller endda i lungerne.

Læs mere om Endo-App her

Translate