Skip to main content
Fitbic Ionic kan bruges til medicinske målinger

Tech-giganter får håndsrækning fra USA's lægemiddelmyndighed

FDA, Food and Drug Administration i USA, har i denne uge gjort det nemmere for virksomheder som Samsung, Apple og Fitbit at arbejde inde i kernen af sundhedssektoren. FDA har fjernet nogle af barrierne for at teste wearable tech til tracking af sundhedsdata i forbindelse med diagnoser og sygdomme.
 

Den amerikanske lægemiddelstyrelse har hidtil været en af stopklodserne for at tech-giganterne kunne udnytte det enorme marked, der åbner sig, hvis fitnessarmbånd og smartwatches kan bruges som medicinsk udstyr. Nu vil FDA gennem et pilotprogram fremskynde godkendelser af medicinsk software.

 

"Det vil være med til at revolutionere den amerikanske lovgivning om digital sundhed," siger den amerikanske lægemiddel-myndighed.
 

Samsung, Apple, Fitbit, Roche, Johnson & Johnson og Google-virksomheden Verify er sværvægterne i programmet, men også mindre start-ups som Pear Therapeutics, som arbejder med digital terapi mod misbrugsproblemer, og non-profit organisationen Tidepool er med på listen.

TechTruster har tidligere skrevet om, hvordan både Fitbit og Apple allerede arbejder med medicinske målinger via fitnesstrackers.
 

Smartwatch skal vise blodsukker-resultater

Apple vil gøre sit smartwatch til hjertemåler
 

Fitbit har desuden planer om at udnytte data fra brugernes søvnmonitorering til at forebygge lidelsen søvn-apnø.

 

100 ville være med

Den komplette liste over selskaber, udvalgt til FDA's pilotprogram, ser sådan ud:

  • Apple
  • Fitbit
  • Johnson & Johnson
  • Pear Therapeutics
  • Phosphorus
  • Roche
  • Samsung
  • Tidepool
  • Verily

Mere end 100 virksomheder har været interesseret i at deltage i programmet.

 

Kilde: Pressemeddelelse fra FDA