Tegnefilmfigurer indtager aktivitetstracker for børn

Minions er små gule væsner, der bekæmper uhyrer på tegnefilm. Nu har de også bevæget sig ind i en specialudgave af Fitbits aktivitetstracker Ace 3, Minions. Trackeren er designet til børn over seks år.

Fitbit Ace 3 Minions
Foto: Fitbit

Trackerens interaktive display kan med animationer vise Minions-figurerne løbe, danse, svømme og skateboarde.

Fitbit

Meningen med det hele er, at tegnefilm-figurerne skal motivere børn til at bevæge sig mere. Trackeren kommer med aktivitetspåmindelser og opstiller daglige aktivitetsmål.

Designet er ifølge producenten vandtæt, lege- og tumlesikkert. Batteritiden ligger i den pæne ende. Ifølge producenten skal aktivitetsarmbåndet lades op efter otte dage brug.

Privatlivsbeskyttelse

“Forældre kan oprette en Fitbit-familiekonto i Fitbit-appen for at få adgang til privatlivskontrol og beskyttelse, hvilket stærkt anbefales til børn i alderen 12 og derunder og kræves for at bruge Ace 3 Special Edition Minions og Ace 3,” skriver Fitbit i en pressemeddelelse og angiver, at de europæiske GDPR-regler for børn er overholdt.

Smarte ure til børn får skarp kritik for manglende sikkerhed

Men Fitbits app åbner også for, at forældre kan overvåge deres børns aktiviteter og administrere deres venneanmodninger.

Aktivitetsarmbåndet fås med en rem i den velkendte gule Minionsfarve og i farverne Despicable Blue og Mischief Black. 

Fitbit Ace 3 Minions har en vejledende pris på DKK 599.

Translate