Tre megatendenser skubber til verden som vi kender den

Her kommer en historie, som kun perifært handler om wearables og selvmonitorering. Men så alligevel. Forfatter og journalist Thomas Friedman fra New York Times diskuterer klodens turbulente fremtid med CEO Amnon Shashua, Mobileye, på CES2021.

Debat på CES2021
Amnon Shashua (tv) og Thomas Friedman sidder 9000 km fra hinanden i et virtuelt tv-studie. Skærmfoto: TechTruster

Teknologi, globalisering og klimaforandringer er drivkræfterne i den forandring, som verden gennemlever i øjeblikket, og både hver især og sammen er de med til at accelerere en udvikling, som ikke en gang techeksperter kan overskue.

Bevægelsen er non-lineær, illustrerer den amerikanske New York Times journalist Thomas Friedman med en bevægelse, hvor pegefingeren føres direkte op i luften.

Han debatterer emnet Technological Megashifts Impacting our World (Teknologiske megatrends, der påvirker vores verden) med CEO Amnon Shashua fra den israelske virksomhed Mobileye. Den ejes af Intel og producerer selvkørende biler.

De to mænd sidder tilsyneladende overfor hinanden i et tv-studie på techmessen CES2021. Men baggrundens smukke bjerglandskab er kunstig og den fysiske afstand mellem dem cirka 9000 kilometer. Den amerikanske journalist befinder sig på den amerikanske østkyst og den israelske forretningsmand i Tel Aviv.

Loftet blæst af velfærdsstaten

De teknologiske megaforandringer, som definerer verdens fremtid, tvinger os til at gentænke alting, også hvordan vi regerer os selv, siger Thomas Friedman.

“Det var et meget destabiliserende øjeblik, da kapitalismen mødte den industrielle revolution, og det tog os over et århundrede at finde ud af, hvordan vi skulle få styr på det. Vi gjorde det ved at opfinde velfærdsstaten, som både beskyttede os og lagde et slags loft over udviklingen.

I dag er gulvet under velfærdsstaten forsvundet, væggene smuldrer og loftet blæst af,” siger han og fortsætter:

“Verden er på en gang blevet hurtig, sammenhængende og dyb. Hurtig på den måde, at faglige færdigheder kun har værdi i kort tid. Virksomhederne har overtaget nogle af statens forpligtelser indenfor uddannelse for at få den arbejdskraft, de har brug for.

Sammenhængende på den måde, at to virksomheder i forskellige verdensdele på en gang kan være samarbejdspartnere, kunder hos hinanden og konkurrenter. Og dyb, fordi teknologien invaderer os som mennesker og trænger dybt i i vores liv på grund af kunstig intelligens. (AI)”

De teknologiske megaforandringer tvinger os til at gentænke alting, også hvordan vi regerer os selv.

Thomas Friedman

At håndtere den virkelighed kræver ikke kun national lovgivning. Vi skal også på tværs af nationer finde fælles værdisæt. Teknologien kender ingen grænser,” siger han.

AI kan gøre os dummere

Også Amnon Shashua fremhæver, at computere ikke længere bare er maskiner men væsner, der har indflydelse på hele vores liv. Når noget påvirker hele ens livssituation, bliver det påtrængende at finde ud af, hvad værdien ved teknologien er, siger han.

Med et konkret eksempel understreger han, hvordan kunstig intelligens, der konstant forbedrer sig i interaktion med mennesker (machine learning), kan gøre os dummere.

“Hvis vi har konstrueret en chatbot med det formål at gøre folk lykkelige, vil den måske over tid finde ud af, at man er mere lykkelig, hvis ikke man tænker så meget over tingene. Chatbotten vil derfor råde dig til at drikke noget mere, gå i byen, bruge tiden på sjov og ballade i stedet for at uddanne dig. Resultatet: Dårligere uddannede mennesker,” forklarer Amnon Shashua.

Hvordan oversætter man “vær forsigtig” til kode i en algoritme?

Amnon Shashua

Et andet eksempel er selvkørende biler. Her er det nemt nok at programmere bilen til at stoppe for rødt. Men hvordan vil den reagere i alle de situationer, hvor en menneskelig fører træffer en beslutning ud fra det, som i den danske færdselslov hedder ‘at køre efter forholdene.’

“Du har f ex ret til at køre frem men vælger ikke at benytte dig af retten, fordi du kan se, at det skaber en farlig situation. Her vil den selvkørende bil tage retten uanset hvad, fordi loven siger, at den må, med mindre vi har lært den noget andet. Hvordan oversætter man “vær forsigtig” til kode i en algoritme” spørger han.

“Vi skal f ex i eksemplet med bilen kunne definere, hvor grænsen mellem forsigtighed og hensynsløshed går. Det skal defineres matematisk.”

Virksomheder regulerer sig selv

For at kunne skabe værdibaseret kode kræver det, at vi har fælles værdier. Og den selvkørende bil, som er programmet med AI, skal have samme værdier som de fysiske bilister, den møder på vejen. Det illustrerer pointen om, at selve den måde samfundet regulerer sig selv på, er under forandring.

“Hvis vi skal vente på, at myndigheder opstiller et sæt retningslinier for selvkørende biler, kan vi vente uendeligt. Derfor har vi selv skabt en model, som vi nu præsenterer lovgiverne for. Vi er kommet med vores definition på forsigtig kørsel og efterspørger nu feedback: Har myndighederne samme definition? Ud fra hvilke parametre skal man regulere?”, spørger han og fortæller, at Mobileyes egne retningslinier allerede er godkendt i flere lande.

Pfizer Biontech

Næste skridt i AI’s udvikling handler om sprog og tekstforståelse, mener Amnon Shashua.

En computer bliver i stand til at læse en bog og diskutere den med et menneske. Eller skrive en bog ud fra en synops over de ideer, som den menneskelige forfatter har givet den.

“Dette er ikke science fiction. Indenfor de næste år vil en computer kunne bestå en high school eksamen i tekstforståelse. Tekstforståelse og det at kunne sætte sproglige udtryk ind i et kontekst bliver det næste store spring indenfor kunstig intelligens, siger Amnon Shashua og kommer med et aktuelt eksempel:

“Tag vaccinediskussionen. Skal jeg eller skal jeg ikke tage Pfizer Biontech vaccinen? Vi kan fodre computeren med testresultater, myndighedernes godkendelse osv. og så føre en samtale med vores computer: Hvad er risikoen, bivirkningerne, hvad er risikoen, hvis ikke jeg bliver vaccineret.”

Uden fælles værdier mellem mennesker og maskiner bliver situationen farlig og potentielt katastrofal.

Amnon Shashua.

Det tager behovet for værdibaserede algoritmer til nogle nye højder, som ikke en gang jeg selv kan rumme, siger den israelske tech-ekspert og fortsætter:

“De næste par år bliver afgørende for, om vi kan justerer AI efter menneskeskabte værdier. Det handler ikke for mig så meget om etik og moral men mere justering. Vi behøver ikke vente på, at AI bliver superintelligent for at løse udfordringen. Uden fælles værdier mellem mennesker og maskiner bliver situationen farlig og potentielt katastrofal,” mener Amnon Shashua.

Oversæt