Tre principper for tech-design med mening

Her er tre principper for design, der giver meningsfulde tech-produkter med lang levetid.

Foto af workshop i meningsfuldt design
Workshop i meningsfuldt design.

Tingenes internet (IoT eller internet of things) har længe været et populært emne, og vi befinder os lige nu i en tid, hvor vi kan benytte billige sensorer og aktuatorer i ufattelige antal til at gøre vores verden mere intelligent og interaktiv.

Indlægget er skrevet af Digital Researcher
Vanessa Julia Carpenter, Kintsugi Design

Med det store fokus på IoT følger en sværm af produkter, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om de egentlig har til hensigt at hjælpe os og gøre hverdagen smartere. Flere internetportaler har gjort det til deres opgave at gøre grin med de nyeste IoT-enheder, nemlig denne Twitterkonto og “We Put a Chip In It“.

Dermed lyder tusind-kroner-spørgsmålet, hvordan vi udvikler vi IoT-enheder, der reelt er relevante og nyttige.

Forbrugerelektronik ses ofte som produkter med begrænset levetid og udvikles i stigende omfang med planlagt forældelse.

Hvis vi udfordrer de flygtige produkters berettigelse, hvordan ser så relevante og langtidsholdbare produkter ud? Hvilke opgaver løser de for brugeren, hvilke kvaliteter gør produktet relevant, og hvilke kvaliteter kan med succes og berettigelse integreres i designet af meningsfulde IoT-produkter?

Svarene kan være at følge nogle vigtige principper for meningsfuld design af IoT-produkter.
 

Princip nr. 1: Ikke-opkoblet er fremtidens smarte løsning

Når vi designer nye IoT-enheder er  der to spørgsmål, vi må stille først.

  • Er det nødvendigt med en teknologisk løsning?
  • Er det nødvendigt med internetopkobling? 
  • For hvis skyld fylder du verden op med endnu flere data?
  • Hvilken afgørende fordel opnår man, ved at enheden bliver internetopkoblet?
  • Og hvem er det reelt en fordel for?
  • Hjælper du brugeren, eller udnytter du brugeren til at skabe data til andre?

Vores mantra i Kintsugi Design er “ingen teknologi kun for teknologiens skyld alene”. Vi opfordrer kunderne til for alvor at udfordre sig selv og spørge: “Behøver mit produkt at være intelligent?”

Det betyder ikke, at vi skal smide alt vores teknologi til genbrug og finde en ny levevej. Men det betyder, at det kan være sundt at spørge os selv, hvorfor vi vælger at bruge en teknologisk løsning.

  • Hvad er målet med det?
  • Hvem er det, vi gerne vil hjælpe?
  • Hvorfor skal vi være opkoblet på internettet (“skyen”)?
  • For hvis skyld?

Det er naturligvis fascinerende at have alle mulige data om os selv, og der er mange, der synes, at det er fedt at kunne lave alle mulige statistiske analyser over de seneste fem minutters vejrtrækningsøvelser. Men for mange af os er det vigtigere med relevante værktøjer i den travle hverdag. Vi har ikke brug for flere notifikationer, og vi har ikke brug for flere ting, der bipper og blinker ad os.

Princip nr. 2: Fokus på meningsfuldhed i hverdagen

Vi skal tage udgangspunkt i de ting, vi bruger i dagligdagen og bruge dem som udgangspunkt for nyt design. Det er første skridt på vejen til at udvikle brugeroplevelser, der giver mening. Et eksempel er de populære dørhåndtag udviklet af Holscher Design. D-Line fra Holscher Design beskrives på deres hjemmeside som “enkelt og funktionelt design”. Forstil dig den videre betydning i at gribe i et dørhåndtag.

Du skal et eller andet sted hen. Måske kommer du hjem efter en lang dag. Hvad er det præcist, du glæder dig til? Måske at slappe af, måske at skifte tøj og gå en tur med hunden, måske at smide dig på sofaen og fordøje arbejdsdagen. Ifølge Carl Alviani skal det være udgangspunktet for designet – de øjeblikke, som er knyttet til genstandene i vores hverdag, og så skal vi fortrylle øjeblikket med teknologi, hvis det altså giver mening.

Princip nr. 3: Fremtidens intelligente produkter skal styrke forbindelserne mellem mennesker

Der er kun få enheder, der fokuserer på forbindelser mellem mennesker. Man kan argumentere for, at intelligente enheder til boligen, der for eksempel tænder lyset, når du kommer hjem, eller sørger for, at varmen er tændt, skaber gode forbindelser mellem mennesker ved at skabe et behageligt miljø.

Det er selvfølgeligt muligt, men det er mere sandsynligt, at enhederne er designet med individet i fokus, hvor hver enkelt person har forskellige behov, når de kommer hjem – nogle mennesker går direkte i køkkenet, andre direkte i hjemmekontoret eller træningsrummet, og andre vil bare gerne skifte tøj efter en lang dag på arbejdet.

Fibo by First Bond Wearables er et graviditetsprodukt til mænd/partnere. Det er et eksempel på et produkt, der tager udgangspunkt i forholdet mellem mennesker, hvor faren (eller partneren) kan mærke babyens bevægelser i realtid, og hvor der skabes et bånd både til moderen og barnet, som ikke ville være muligt uden enheden.

Attention Design har senest arbejdet på Baha 5 Sound Processor by Cochlear, et høreimplantat, der integreres i en knogle. Her har Attention Design skabt et produkt på baggrund af et reelt behov og med brug af en ekstraordinær teknologi. De tog udgangspunkt i, hvordan teknologi og design kan understøtte hinanden, og fastholdt en holistisk vision for produktet gennem hele processen.

Henrik Jeppesen, der er en af de stiftende partnere i Attention, interesserer sig for, hvad teknologien kan give os eller erstatte, forudsat at det kan gøres med en enkel og optimalt designet løsning. Han forklarer, at teknologien kun er et element i helheden:

“Vi anvender en holistisk tilgang. Vi tager udgangspunkt i kundens drøm og i virkeligheden, og derefter inddrager vi alle de andre faktorer – kontekst, teknologi, fremstilling, emballage, genbrug og frem for alt brugerne”.

  • Behøver enheden være koblet på internettet?
  • Er det nødvendigt at indbygge teknologi?
  • Kan den integreres i en dagligdags brugsgenstand?
  • Kan den være enkel og funktionel?
  • Skal der tilknyttes en app?

Tænk over det – er det virkelig nødvendigt? Og sidst men ikke mindst – skaber den forbindelse mellem mennesker? Gør den os mere ensomme i den individualiserede, skærmbaserede verden, eller skaber den faktisk interaktion mellem mennesker, og bidrager den med mere meningsfuldhed i vores verden? 

Translate »