Wearable i den billige ende lanceret på CES

Letsfit er et nyt og attraktivt skud på fitnesstracker-stammen. Selskabet bag produktet blev stiftet i 2017 og vil forsyne fitnessfolket med wearables, der er til at betale. Seneste smartwatch er lanceret på CES2021.

Letsfit smartwatch
Foto: Letsfit

Desværre er Letsfit kun tilgængelig for danske købere på Amazon, hvor man skal betale lige så meget i transportomkostninger, som selve trackeren koster.

Letsfit tilbyder for godt 39 US$ (cirka 250 DKK) smartwatchet IW1, der efter producentens oplysninger har fem til syv dages batterilevetid, en IP68-vandtæt vurdering, (det giver vandfasthed ned til 50 meters dybde) GPS-forbindelse og en 1,4 ”LCD-skærm.

IW1 rummer mange af de features, som findes i langt dyrere brands. Uret måler, hvor godt brugerens krop absorberer ilt (SpO2), søvn, puls og skridt. Smartwatchet kan indstilles til 14 typer træning.

Letsfit har udviklet en app efter samme model som til andre wearables med grafer og oversigter over træningsresultater, aktviteter og søvn.

Hvad er en wearable?

Samtidig med IW1 lancerer Letsfit et sæt – også billige – hearables, der er udviklet på baggrund af en vellykket crowdfunding kampagne.

Oversæt