Wearables bliver gør-det-selv sundhed

Bruger man Fitbit og Apple Watch til at indhente helbredsoplysninger hos raske, får man ofte målinger, som giver unødvendige bekymringer. Medicinske wearables sparer derimod både bekymringer og penge. De to kategorier er nu ved at smelte sammen, viste en debat på CES2021.

Oura Ring
COO Michael Chapp, Oura Ring. Foto: TechTruster

Diskussionen om værdien af wearables i forbindelse med sundhed er langt fra afsluttet, og forskningsresultater peger på, at man ikke kan måle sig bedre helbred hos den private wearables bruger.

Der er derimod ret stor enighed om, at fitnesstrackere og smartwatches kan være meget motiverende og dermed give brugerne en generelt sundere livsstil.

Hvad er en wearable?

Herhjemme har Danske Regioner gennemført en undersøgelse, som viser, at mange danske brugere anser data fra wearables som et godt værktøj til at forebygge sygdomme og lidelser.

Samtidig har en undersøgelse fra CTA, den amerikanske Consumer Technology Association afsløret, at for højt blodtryk og diabetes er to at de helbredsproblemer, som amerikanske forbrugere ønsker at kunne tracke med en wearable.

“Bruger man Fitbit og Apple Watch til at indhente helbredsoplysninger hos raske, får man ofte målinger, som giver unødvendige bekymringer. Medicinske wearables sparer derimod både bekymringer og penge.

Men spørgsmålet er ikke så meget, hvordan vi skaber niche markeder, men hvordan vi kan bruge almindelige trackers hos mange millioner mennesker til at forebygge og kontrollere de mest almindelige sygdomme,” mener Steven Le Boeuf, stifter af sensorvirksomheden Valencell.

“Kontinuerlige blodtryksmålinger, opsamlet uden at brugeren behøver foretage sig noget, har stor værdi i forhold til behandling og motivation, når patienten kan se at livsstilsændringer fører til forbedringer, sagde han på en CES-debat.

Samsung smartwatch kan nu måle dit blodtrykmartwatch

Sensor-udvikling

Hans virksomhed regner med at sende sensorer til blodstryksmåling på markedet i 2022 – før bliver det ikke for teknologien er ikke moden endnu. Det sker i samarbejde med en række wearables-producenter.

Samsung bliver måske den første wearables producent, der får godkendt et smartwatch til blodtryksmåling i USA og EU, efter at producenten har opnået godkendelse i sit hjemland Sydkorea.

“Udviklingen viser, at det man kalder digital terapi og wearables vil smelte sammen til en kategori. I vores virksomhed vi tror mere på usynlige medicinske wearables som Oura Ring eller et smalt fitnessarmbånd end på store smartwatches som Apple Watch, når det gælder de kommende medicinske wearables,” sagde Steven LeBoeuf.

For lidt søvn

Selvom wearables ofte forbindes med unge forbrugere, er det de ældre, som ønsker at bruge dem til helbredsmålinger for selv at kunne kontrollere deres data og træffe beslutninger på baggrund af dem, sagde Lynne Sterrett, Senior konsulent hos Life Sciences & Health Care Practice – Deloitte LLP.

Oura Ring havde også fået en plads i panelet. COO Michael Chapp forklarede at Oura’s mål er at skabe forebyggende data, som afslører tilstande, før de bliver til egentlige lidelser. Oura fokuserer på data fra søvn som indikator for sundhed.

Næsten halvdelen af den amerikanske befolkning sover for lidt – og det kan potentielt lede til demens og andre lidelser, sagde han.

The Road to DIY Consumer Health, Vejen til gør-det-selv forbrugersundhed, var titlen på debatten som fandt sted sidste dag på CES-messen.

Den har på grund af coronapandemien for første gang været afholdt virtuelt.

Oversæt